Mosasaurer | |
---|---|
Bevaringsstatus | |
Kendes kun fra fossiler Geologisk tidsalder: Kridttiden | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Rygstrengsdyr) |
Underrække | Vertebrata (Hvirveldyr) |
Overklasse | Tetrapoda (Tetrapoder) |
Klasse | Reptilia (Krybdyr) |
Orden | Squamata |
Underorden | Lacertilia |
Familie | Mosasauridae Gervais, 1853 |
Underfamilier | |
Halisaurinae Mosasaurinae Plioplatecarpinae Tylosaurinae | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
En mosasaur var en slangelignende øgle (og dermed krybdyr) i den nu uddøde familie Mosasauridae. De fleste arter var havlevende, idet der kun er fundet en enkelt mosasaur som levede i ferskvand.[1] Det første mosasaur-fossil blev opdaget i Meuse-floden omkring 1780. Disse kødædende, marine rovdyr menes at være nært beslægtet med slanger, pga. store anatomiske ligheder i kæbe og kranium. [2] Navnet mosasaur kommer af ordet Mosa, der er det latinske navn for Meuse-floden, og af det græske ord sauros, der betyder firben.
Mosasaurer var ikke dinosaurer, men lepidosaurer; krybdyr med overlappende skæl. Disse rovdyr udviklede sig fra semi-akvatiske slanger og øgler kendt som aigialosaurer, tæt beslægtet med de moderne varaner, i den tidlige kridttid. Gennem de sidste 20 millioner år af kridttiden, med uddøen af de sidste ichthyosaurer og tilbagegangen af kridttids-plesiosaurerne og -pliosaurerne, blev mosasaurerne de dominerenede rovdyr.